top of page
Ebbe Dam Nielsen

Gasbrænder til raku

Opdateret: 23. dec. 2023

Næsten alle former for gasbrændere, der kan tilsluttes en gasflaske, kan bruges til raku. En betingelse er dog, at brænderen har et hoved, hvor luft/ilt kan tilføres gassen.


En ukrudtsbrænder (1) fungerer fint og er en god begynderbrænder. Men begynd med en pro tagdækkerbrænder (2), der har stort brændehoved, en lidt kraftigere slange og bedre regulator end de aller billigste ukrudtsbrændere. Ukrudts-/tagdækkerbrænderen skal have et godkendt DG mærke. Jeg bruger en gasbrænder med keramikindsats i brændehovedet (3).

Denne gasbrænder (3) har den fordel, at den trækker luft/ilt til gassen - bagerst i brændehovedet. Det gør, at den kan placeres et stykke inde i rakuovnen. Keramikindsatsen får brænderen til at larme mindre og den bruger også mindre gas.

Hvis du skal samle brændehoved med slange og regulator, så skal du følge anvisningen fra producenten. Efter samling skal du tjekke om alle samlinger er helt tætte. Smør lidt sæbevand på samlingerne, når der er åbnet for gassen på regulatoren - men lukket på brænderen. Bobler sæbevandet, så er der en utæthed. Sluk da straks for gassen. Efterstram samlingen, og tjek igen med sæbevand, indtil boblerne er forsvundet.

Tjek jævnligt brændehoved, regulator og slange for revner og andre uregelmæssigheder. Skift delen, hvis du opdager sådanne. Du må ikke knække, vride og træde på slangen.

Lugter der af gas, så sluk straks for gassen og afmontér regulatoren.

Sæt regulatoren godt fast på gasflasken. Det er vigtigt, at regulatoren er monteret korrekt. Følg anvisningen fra producenten. Gasflasken skal stå lodret også ved brug.

Tænd aldrig for gassen, når brænderen er inde i rakuovnen. Inden gassen antændes, kan den udsivende gas skabe en eksplosion, når der kommer ild.

Gasflasken skal altid stå lodret og gasslangen skal være rullet helt ud i sin længde.

Sådan bruger du gasbrænderen med keramikindsats (3).

  1. Sørg for, at gassen er slukket på regulatoren ved gasflasken.

  2. Drej det gule håndtag på brænderen, så der er helt åbent for gassen - det gule håndtag parallelt med slangen.

  3. Få en medhjælper til at skrue lidt op for regulatoren på gasflasken.

  4. Tænd for gassen ved brændehovedet med en lang lighter (uden for rakuovnen), så der kommer en lille flamme.

  5. Sæt brænderen hen til rakuovnens brændehul og følg anvisningerne for rakubrænding. Se blog.

Brug af ukrudtsbrænder (1) og tagdækkerbrænder (2) - her henviser jeg til anvisning fra producenten.

Flammen skal være blålig. Hvis flammen er gullig skal brænderen placeres lidt længere fra brændehullet. Gullig flamme betyder, at der ikke kommer luft/ilt nok til flammen.

Brændehovedet fra en ukrudts-/tagdækkerbrænder skal placeres uden for brændehullet, da de trækker luft/ilt ind fra siden af brændehovedet.




Er jorden våd, kold/frossen, hæv da slangen op fra jorden. Det forhindrer frysning af slangen.
882 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2 Kommentare


Frits Lyneborg
Frits Lyneborg
03. Juli 2023

Hvor har du købt din gasbrænder med keramikindsats i brændehovedet?

Gefällt mir
Ebbe Dam Nielsen
Ebbe Dam Nielsen
03. Juli 2023
Antwort an

Jeg har købt brænderen hos Cerama.

Gefällt mir
bottom of page