top of page

Kuro-Raku

Opdateret: 20. jan.

Japanske tegn for Kuro-Raku
Japanske tegn for Kuro-Raku

Kuro-Raku er japansk og kan oversættes som "sort raku".


Kuro betyder "sort".

Raku refererer til en traditionel japansk keramikteknik, der ofte bruges til at lave te-ceremoniskåle. Raku-keramik blev udviklet i Japan i det 16. århundrede og er kendt for sin unikke brændingsproces og æstetik, der fremhæver naturlige og ujævne overflader. Læs bloggen Raku - historisk.


Kuro-raku er kendt for sin dybe, matte eller skinnende sorte glasur, som ofte har små variationer, der skaber en følelse af dybde og tekstur.


Disse variationer kan fremkomme som små nuancer af grå, brune eller blålige toner, afhængigt af glasurens sammensætning og den specifikke brændingsproces (brændingstemperatur og reduktions måde). Overfladen kan være glat og reflekterende eller mere ru og tekstureret, hvilket fremhæver det håndlavede præg og giver hver genstand en unik karakter. Glasuren kan også indeholde fine små revner, der opstår naturligt under hurtig afkøling.



Jeg har eksperimenteret med den sorte farve. Jeg har brugt sort rakuglasur (blank og mat), sort lertøjsglasur og hård reduktion. Jeg har rakubrændt ved forskellige temperaturer og har konstateret, at den sorte rakuglasur kan blive kobberfarvet og få et blåligt skær ved 950° C.


Planen er at eksperimentere videre. Jeg vil prøve at bruge rød lertøjsler og blande denne med sort jernoxyd. Og blande sort jernoxyd i forskellige farvede glasurer. Resultaterne beskrives og vises her på siden.



38 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Te-ceremoni

Krakeleringer

Comentarios

Obtuvo 0 de 5 estrellas.
Aún no hay calificaciones

Agrega una calificación
bottom of page