top of page
Ebbe Dam Nielsen

Saggar i leromslag

Opdateret: 4. jan.

Saggar refererer til en keramisk form med låg, hvor et leremne placeres for at skabe reduktion gennem brændeprocessen.


Her er den keramiske form erstattet af et leromslag. Ellers er fremgangmåden den samme som Saggar med aluminiums folie.


Der kan også bruges kobberkarbonat og jernsulfat i pulverform, fint savsmuld og fint køkkensalt i forskellige lag. Eller lav en blanding af 5 dele fint køkkensalt og 1 kobberkarbonat. Brug ikke groft køkkensalt, da det ikke nedbrydes.


Brug ikke savsmuld ved Saggar med aluminiums folie, da dette vil give flammer i rakuovnen.


Det præparerede leremne pakkes ind i et udrullet lag af frisk ler med en tykkelse på ca. 0,5 cm. Tryk leret fast omkring leremnet.


Placér leremnerne i en beholder i rakuovnen fx den nederste del af en bordgrill. Dette for at forhindre, at lerlaget evt. ved brænding spredes i rakuovnen. Se Tips og Ideer.


Inden overhældning af metallisk opløsning/pulver, kan leremnet dækkes med fx fjer, hestehår, snor, snor dyppet i saltvand, tang, bananskal, kobbertråd osv. Brug fantasien. Alle giver en mørk eller farvet aftegning. Prøv dig frem. Alle materialer kan bruges og kan kun give en overraskende effekt.


Man kan også trykke ler på, der er dyppet i de forskellige pulvere, som man gør, når man kvætser ler på i en gipsform. Med denne metode trykker man fx kobbertråd direkte til leremnet, der resulterer i en tydeligere markering. Kombinér gerne med opløsninger.


Leremner i leromslag kan også brændes i bål eller i tønde med savsmuld og brænde. Se blogs om Pitbrænding.


Brug ikke keramikken til drikke- og fødevarer.


Placér lerlaget i en skål, det gør det nemmere at drysse med fx savsmuld, salt og kobberkarbonat.

Det færdigbrændte leremne fra forskellige vinkler.

134 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page