top of page
Ebbe Dam Nielsen

Rakubrændt beton?

Opdateret: 30. jul. 2019

Jeg har prøvet at rakubrænde beton. Men det lykkedes ikke.

Jeg har afprøvet med udgangspunkt i 3 indkøbte beton-emner fra Søstrene Grene.


Beton er ikke porøst og sugende som forglødet ler, derfor er det vigtigt at sikre, at glasuren kan fæstne på betonen.

Her brugte jeg en varmepistol, som jeg opvarmede beton-emnet med. Herefter lagde jeg et tyndt lag glasur på. Da betonen var varm, tørrede glasuren hurtigt. Inden næste lag varmede jeg betonen-emnet op igen. Dette gjorde jeg 3 gange. Jeg glaserede med henholdsvis hvid, turkis blå og solgul rakuglasurer, som jeg har gode erfaringer med.

Herefter lod jeg beton-emnerne tørre i stuetemperatur i 12 timer.

Ved 800 grader i rakuovnen begyndte glasuren at samle sig og enkelte steder slap glasuren betonen. Jeg rakubrændte beton-emnerne til 910 grader. Det ene betonemne knækkede, da jeg løftede det ud af rakuovnen og kom derfor ikke i reduktionsspanden. De to andre beton-emner fik 20 minutter i reduktionsspanden. Den rå beton blev sort. Herefter kom de til afkøling. I denne proces knækkede nr. 2 beton-emne.


Som det fremgår, så brændte rakuglasurerne ikke jævnt ud på betonen. Dog bedre på beton-emnet med den solgule rakuglasur.

Da jeg har købt de 3 betonemner, er jeg ikke klar over, hvilken beton, der er brugt. Det er derfor nok en god ide, selv at blande den beton, der skal bruges. Og gerne en grov beton bestående af cement, sand og vand. Beton kan også købes blandet. Beton burde kunne holde til en brænding til 910 grader. Spørgsmålet er, om glasuren brænder jævnt ud på betonen. Det må afprøves senere.

Har du erfaringer med rakubrændt beton, så send mig en kommentar.

270 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page